Lær at tæmme dit indre legebarn, når du ser et legetårn

Da du var lille, var der måske ikke mange penge at gøre godt med.

Du var heldig, hvis der bare var en lille sandkasse til dig selv, som ikke havde vådt sand i sig med kattelort i, eller måske var du endda i den situation, at du måtte nøjes med at besøge den fælles legeplads ved boligområdet.

Her gjaldt så de uskrevne regler om, at siden man ikke ejede tingene, så var de så ramponerede, at de mere var ødelagte end brugbare at være på; og siden der ikke var en stor chance for, at man blev opdaget, så fortsatte ødelæggelserne.

Der var også lange udsigter til, at de legepladser med deres vakkelvorne og lettere farlige legetårne ville blive udskiftede eller bare reparerede.

Når man så spoler tiden frem til nu, hvor familier har flere midler mellem hænderne, og de offentlige legepladser er mere sjove og interessant at besøge, så er det godt for den nye generation af unge mennesker – men måske ikke holdbare for os voksne.

De legetårne er til børn og ikke voksne

Man laver de legetårne og legepladser af mere holdbare materialer, og man har gjort dem større, mere interessante og udfordrende at opholde sig på, så det lokker unge mennesker til, om det så er på private grunde eller i det offentlige.

Så man bruger tid på en legeplads og leger med ens børn på de steder, men man sender så også børnene op i legetårnene, mens man holder øje med dem og tager imod dem, når de kommer ud.

De legetårn er ikke konstruerede til at have voksne i dem, og man skal også være varsom med at lege for meget med børnene i dem – det er også dem, der har førsteret til dem.

Og man skal da slet ikke begynde selv at bruge tid alene i de legetårne. Trods at være byggede solidt, så kan de næppe holde til ens voldsomme bevægelser og vægt.